Vallarhistorie: Historien om en mand, der erobrede døden.
Hvorfor skal vi læse Vallalars historie? Den sande historie om en mand, der erobrede døden. Den sande videnskabsmand, der opdagede vejen for mennesket at leve uden at dø. Den, der opdagede videnskaben, der gør den menneskelige krop til en udødelig krop. Den, der forvandlede den menneskelige krop til en viden. Ham, der fortalte os, hvordan vi kunne leve uden at dø. Den, der oplevede Guds naturlige sandhed og fortalte os, hvad der er Guds udødelige form, og hvor er han. Den, der fjernede al overtro og satte spørgsmålstegn ved alt med vores viden og opnåede sand viden.
Ægte videnskabsmands navn: Ramalingam Navnet, som hans kære kalder ham: Vallalar. Fødselsår: 1823 År for omdannelse af kroppen til et lyslegeme: 1874 Fødested: Indien, Chidambaram, Marudur. Præstation: Den, der opdagede, at mennesket også kan opnå Guds tilstand og ikke dø, og opnåede den tilstand. I Indien, i Tamil Nadu, i en by kaldet Marudhur, der ligger tyve kilometer nord for byen Chidambaram, blev Ramalingam alias Vallalar født søndag den 5. oktober 1823 kl. 17.54.
Vallalars fars navn var Ramaiah, og hans mors navn var Chinnammai. Fader Ramaiah var Marudhurs revisor og en lærer, der underviste børn. Moder Chinnammai tog sig af huset og opfostrede sine børn. Vallalars far Ramaiah døde i den sjette måned efter hans fødsel. Moder Chinnammai tog, i betragtning af hendes børns uddannelse og fremtid, til Chennai, Indien. Vallalars ældre bror Sabapathy studerede under professor Sabapathy fra Kanchipuram. Han blev en mester i episk diskurs. Han brugte de penge, han tjente på at gå til diskurser, til at forsørge sin familie. Sabapathi selv uddannede sin yngre bror Ramalingam. Senere sendte han ham for at studere under den lærer, han havde studeret med, Kanchipuram Professor Sabapathi.
Ramalingam, der vendte tilbage til Chennai, besøgte ofte Kandasamy-templet. Han var glad for at tilbede Lord Murugan i Kandakottam. Han komponerede og sang sange om Herren i en ung alder. Ramalingam, som ikke gik i skole eller blev hjemme, blev irettesat af sin ældre bror Sabapathi. Men Ramalingam lyttede ikke til sin ældre bror. Derfor beordrede Sabapathi strengt sin kone Papathi Ammal til at stoppe med at servere mad til Ramalingam. Ramalingam, der gik med til sin kære ældre brors anmodning, lovede at blive hjemme og studere. Ramalingam opholdt sig i husets øverste rum. Bortset fra spisetider, opholdt han sig i lokalet på andre tidspunkter og var aktivt engageret i at tilbede Gud. En dag, i spejlet på væggen, var han ekstatisk og sang sange i den tro, at Gud havde vist sig for ham.
Hans ældre bror, Sabapathi, som plejede at holde foredrag om mytologi, var på grund af dårligt helbred ikke i stand til at deltage i det foredrag, han havde sagt ja til. Så han bad sin yngre bror Ramalingam om at gå til det sted, hvor foredraget skulle holdes, og synge nogle sange for at råde bod på hans manglende evne til at komme. Derfor tog Ramalingam dertil. Den dag var et stort antal mennesker samlet for at lytte til Sabapathis foredrag. Ramalingam sang nogle sange, som hans ældre bror havde fortalt ham. Herefter insisterede de forsamlede der længe på, at han skulle holde et åndeligt foredrag. Så Ramalingam var også enig. Foredraget fandt sted sent om aftenen. Alle var forbløffede og beundrede. Dette var hans første foredrag. Han var ni år på det tidspunkt.
Ramalingam begyndte at tilbede i en alder af tolv i Thiruvottriyur. Han plejede at gå til Thiruvottriyur hver dag fra området med syv brønde, hvor han boede. Efter manges insisteren gik Ramalingam med til ægteskab i en alder af syvogtyve. Han giftede sig med sin søster Unnamulais datter, Thanakodi. Både mand og kone var ikke involveret i familielivet og var fordybet i tanken om Gud. Med samtykke fra hans kone Thanakodi afsluttes det gifte liv på en enkelt dag. Med samtykke fra sin kone fortsætter Vallalar sine bestræbelser på at opnå udødelighed. Ramalingam ønskede at kende den sande Gud gennem viden. Derfor forlod han i 1858 Chennai og besøgte mange templer og nåede en by kaldet Chidambaram. Da han så Vallalar i Chidambaram, bad administratoren af en by kaldet Karunguzhi, ved navn Thiruvengadam, ham om at komme og blive i sin by og sit hus. Bundet af sin kærlighed boede Vallalar på Thiruvengadam-boligen i ni år.
Den rigtige Gud er placeret i hjernen i vores hoved, som et lille atom. Den Guds lys er lig med lysstyrken af en milliard sole. Derfor, for at almuen skulle forstå den Gud, som er lyset i os, placerede Vallalar en lampe udenfor og priste den i form af lys. Han begyndte at bygge et lystempel nær Sathya Dharmachalai i år 1871. Han kaldte templet, som stod færdigt på omkring seks måneder, 'Visdomsrådet'. Han byggede et tempel i en by kaldet Vadalur for den Gud, der bor i form af lys som den store viden i vores hjerne. Den sande Gud er viden i vores hoveder, og for dem, der ikke kan forstå det, byggede han et tempel på jorden, tændte en lampe i det tempel og bad dem tænke på den lampe som Gud og tilbede den. Når vi koncentrerer vores tanker på den måde, oplever vi den Gud, som er viden i vores hoveder.
Den 20. i den 10. måned i året 1873, tirsdag morgen klokken otte, hejste han et flag foran bygningen kaldet Siddhi Valakam i byen Mettukuppam og holdt en lang prædiken til de forsamlede mennesker. Den prædiken kaldes 'enorm undervisning'. Denne prædiken guider mennesket til altid at være lykkeligt. Det besvarer mange spørgsmål, der opstår i mennesket. Prædikenen handler om at bryde vores overtro. Han siger, at den sande måde er at kende og opleve naturens sandhed, som den er. Ikke kun det. Vallalar har selv stillet mange spørgsmål, som vi ikke har tænkt på, og besvaret dem. Disse spørgsmål er som følger:.
Hvad er Gud? Hvor er Gud? Er Gud én eller mange? Hvorfor skal vi tilbede Gud? Hvad vil der ske, hvis vi ikke tilbeder Gud? Er der sådan noget der hedder himlen? Hvordan skal vi tilbede Gud? Er Gud én eller mange? Har Gud hænder og fødder? Kan vi gøre noget for Gud? Hvad er den nemmeste måde at finde Gud på? Hvor er Gud i naturen? Hvilken form er den udødelige form? Hvordan forvandler vi vores viden til sand viden? Hvordan stiller vi spørgsmål og får svar på dem? Hvad skjuler sandheden for os? Kan vi få noget fra Gud uden at arbejde? Er religion nyttig til at kende den sande Gud?
Den næste begivenhed efter at have hejst flaget var, i den tamilske måned Karthigai, på dagen for festivalens fejring af lyset, han tog deepa-lampen, der altid brændte i hans værelse og placerede den foran palæet. På den 19. dag i måneden Thai i år 1874, det vil sige i januar, på dagen for Poosam-stjernen nævnt i indisk astronomi, velsignede Vallalar alle. Vallalar trådte ind i palæet ved midnat. Som efter hans ønske låste hans vigtige disciple, Kalpattu Aiya og Thozhuvur Velayudham, døren til det lukkede rum udefra.
Siden den dag har Vallalar ikke vist sig som en form for vores fysiske øjne, men har været et guddommeligt lys for dannelsen af viden. Da vores fysiske øjne ikke har magten til at se videnslegemet, kan de ikke se vor Herre, som altid og overalt er. Da videnslegemet er uden for bølgelængden af det spektrum, der er synligt for menneskelige øjne, kan vores øjne ikke se det. Vallalar, som han vidste, forvandlede først sin menneskelige krop til en ren krop, derefter til lydlegemet kaldet Om, og derefter til kroppen af evig viden, og han er altid hos os og skænker sin nåde.